Macro – en helt anden verden

Hvad er macro?

Macro betyder egentlig stor, men i forbindelse med fotografering mener man ofte et billede der er taget tæt på af noget (meget) småt, så at detaljerne, der oftest er skjult for øjet, træder frem og bliver synlige.

Hvad grej kræves der ?

Macro-fotografering er ikke helt nem at komme i gang med, men med lidt øvelse og lidt fornuftigt grej kan de fleste opnå nogle fornuftige resultater. Grundlæggende er der følgende muligheder.

Macro-optik

Den mest oplagte til de fleste former for macro-fotografering er at bruge et macro-optik. De findes i mange forskellige varianter, men generelt vil jeg mene at man bør holde sig fra de aller billigste, da de ikke lever op til macro-fotograferingens krav til skarphed. Ligeledes bør man ikke købe macro-optik med alt for lang brændvidde da længere brændvidde sætter større krav til at man holder det absolut stille. 50-105 mm er optimalt til de fleste formål. Dog skal man nok regne med minimum 200 mm evt. plus en telekonverter til sky insekter som guldsmede og sommerfugle.  Den mindste blænde bør ikke være større end 2.8 ved korte brændvidder og ikke større end 4.0 ved lange brændvidder. Dette er ikke så meget for at få korte lukkertider eller for at isolere baggrunden, men mere for at man kan se hvad man laver når man fokuserer, da man typisk vil gøre det manuelt.  En anden vigtig parameter for macro-optikker er “reproduction ratio” eller “maksimalt gengivelses-forhold”. Dette er et udtryk for hvor meget optikken kan forstørre. Det mest almindelige for gode macro-optikker er 1:1 mens de billigere typisk har 1:2 hvilket så betyder at man ikke kan “komme så tæt på” detaljerne.

Mellemringe

En alternativ og billigere løsning kan være at anvende mellemringe og et fast optik med en brændvidde på mellem ca 24 og 100 mm. F. eks. er et 50 mm f/1.4 eller f/1.8 optik et godt og billigt valg. Ved ret meget mere end 100 mm har mellemringe næsten ingen effekt.  En mellemring er i sin simpleste form et rør man monterer mellem kamerahus og optik. Det ændrer ikke optikkens forstørrelses-grad, men muliggør at man kan fokusere tættere på fronten af optikken så gengivelsesforholdet bliver større. Ulempen ved denne relativt billige løsning er et ret stort lystab, lille dybdeskarphed og begrænset fokuseringsområde. Som på alle optikker er der en nærgrænse der bestemmer hvor tæt man kan fokusere, men ved mellemringe er der desuden en grænse for hvor langt fra man kan fokusere. Dette er dog normalt uden betydning hvis man bruger set-up’et til macro-fotografering. Hvis man vælge at købe en eller flere mellemringe skal man være opmærksom på at de findes i to versioner. En automatisk hvor de elektriske signaler mellem hus og optik føres igennem og hvor alt automatikken fungerer som normalt og en manuel hvor de elektriske signaler ikke føres igennem. Ved sidsnævnte skal man selv stille skarp og blænde op og ned. Lysmålingen vil som regel virke alligevel. At man skal fokusere manuelt vil ikke være den store ulempe, det vil man oftest vælge alligevel, men man skal være opmærksom på at med de manuelle kan man ikke styre blænden hvis der ikke er blændering på optikken, og det er der ikke på mange nyere optikker. Hvis der er blændering på optikken bliver man nød til at blænde op mens man fokuserer for at have lys nok til at se hvad man laver og derefter blænde ned når man skal tage billedet for at få dybdeskarphed nok. Dette kan give unødige rystelser og man kan risikere at rykke kameraet så billedet ikke bliver skarpt.

Omvendering

En omvendering er en lille (metal)ring hvor der på den ene side er udvendigt filtergevind, f. eks. 52 mm og på den anden side er der en fatning der passer i kamerahusets fatning. Man monterer så ringens gevind på optikkens filtergevind og fatningen monteres på huset. Nu har man så et optik der er monteret “modsat” på huset, altså med baglinsen forrest og frontlinsen ind mod kameraet. Et oplagt valg vil også her være et fast optik med en brændvidde mellem 24 og 100 mm med en blænde f/1.4 eller f/1.8. Her er det vigtigt at det er et optik med blændering da det eller ikke er muligt at blænde op og altid vil foregå med optikkens største blænde.
Med dette set-up kan man opnå forstørrelser på en del mere end 1:1. Ulempen er så igen at man mister en del lys.